Marvel-stjerne stopper som skuespiller: Vil forfølge en anden drøm

Læs skuespillerens afskeds opslag
Ant-Man and the Wasp: Quantumania
(© Disney)

Evangeline Lilly hænger sine hvepsevinger og sin elverbue op… i hvert fald for nu.

Den 44-årige Hollywood-stjerne annoncerede i et Instagram-opslag mandag, at hun "forlader" Hollywood i noget tid. 

Sammen med ​​sit opslag delte Lilly en video af sig selv fra 2006, hvor hun fortæller om sine drømme for fremtiden, der inkluderede at blive "pensioneret skuespillerinde", stifte familie og fokusere på humanitært arbejde. Se opslaget i bunden af artiklen.

Efter optrædener i flere tv-serier, heriblandt 'Smallville', fik Lilly sit store gennembrud som Kate Austen i sci-fi-serien 'Lost'. 

Hun fortsatte sin blomstrende karriere med at spille over for Hugh Jackman i sci-fi-værket Real Steel i 2011, inden hun tog en tur til Middle Earth for at spille elveren Tauriel i de sidste to film i Hobbitten-sagaen.

I 2015 sluttede hun sig til Marvel-universet som Hope van Dyne i Ant-Man. En superhelte-rolle som hun har gentaget flere gange - først i Ant-Man and the Wasp, herefter i det endelig slag mod Thanos i Avengers: Endgame og senest i flere quantum-eventyr i sidste års Ant-Man and the Wasp: Quantumania.

Ved sidstnævnte film fik vi her hos Kino.dk lov til at tale med hende. Se en del af vores interview med den nu pensionerede skuespiller her.

Hun afslog i sit Instagram-opslag ikke, at hun potentielt kunne vende tilbage til Hollywood en dag, men for nu er hun færdig med skuespillet på ubestemt tid.

Men hvad betyder det så for Marvel og MCU? Fordi Ant-Man & Wasp var faktisk spået til at få en afgørende rolle i de kommende Avengers-film. Men noget kunne virke til, at de planer ligeledes er lagt på hylden.

Se Evangeline Lillys opslag herunder: