Ny film i biografen bliver kaldt "årets filmiske åbenbaring"
En gang imellem sker det, at et allerede etableret navn i filmbranchen ønsker at prøve kræfter med noget nyt, som fx at instruere en film.
Det er bl.a. tilfældet med Sean Price Williams, der nok er bedst kendt som Safdie-brødrenes førsteprioritet, når det kommer til valg af fotograf.
Men som sagt har han nu selv haft sin debut som filminstruktør med den nye coming-of-age-film, The Sweet East.
Du kan se traileren til 'The Sweet East' nederst i artiklen.
Filmen 'The Sweet East' er kort sagt en moderne fabel om teenageren Lillians eventyr på sin usædvanlige high school-udflugt til Washington D.C.
Det er dog en meget forenklet forklaring af en film, som bl.a. er blevet kaldt "en moderne Alice i Eventyrland" af magasiner som Vogue.
Faktisk går de så langt som at udråbe den til "årets filmiske åbenbaring", hvilket må siges at være store ord om en film, der kommer fra en debuterende instruktør.
Men selvom Sean Price Williams her debuterer som instruktør, så er han faktisk også selv fotograf på 'The Sweet East', hvilket utvivlsomt er til filmens fordel.
'The Sweet East' er nemlig blødende flot, hvilket ikke er så underligt, hvis man tager et kig på listen over nogen af de projekter, som Williams tidligere har ageret fotograf på.
Her finder man nemlig titler som Good Time og 'Her Smell', samt den populære og stærkt omtalte musikvideo til Sabrina Carpenters nyeste hit 'Please Please Please'.
Derudover er rollelisten nærmest lige så flot, for her kan man bl.a. finde Talia Ryder (Never Rarely Sometimes Always) i hovedrollen som den unge Lillian.
Men man finder også navne som Jacob Elordi (Priscilla) og Ayo Edebiri ('The Bear'), samt den mere etablerede stjerne Simon Rex (Red Rocket).
'The Sweet East' har netop fået biografpremiere, og du finder dine billetter via knappen herunder: