Ny Marvel-film bruger citat fra dansk kulturikon: "Det løfter niveauet"

'Thunderbolts*' har ramt biografen
Thunderbolts
(© Thunderbolts* / Walt Disney Pictures)

Advarsel: Denne artikel afslører en replik fra den biografaktuelle 'Thunderbolts*'. Hvis du ikke vil læse den minimale spoiler, bør du vende om nu.

Marvel-filmen Thunderbolts* er endelig landet i biografen, hvor den er blevet mødt med positive anmeldelser fra både danske og internationale kritikere.

Bag kameraet står flere indie-filmskabere, der har været med til at skabe prisvindende dramaer som Minari (filmklipper Harry Yoon) The Green Knight (filmfotograf Andrew Droz Palermo) og A24-serien 'Beef' (instruktør Jake Schreier). 

Resultatet er ifølge stjernene i 'Thunderbolts*' en superheltefilm med "arthouse elementer". Og netop en af disse elementer er et citat fra den verdenskendte danske filosof Søren Kirkegaard, der har sneget sig ind i manuskriptet og siges af skuespilleren Geraldine Viswanathan.

Det fortæller Viswanathan og Julia Louis-Dreyfus nærmere om, da Disney inviterede os til London for at møde holdet bag den biografaktuelle superheltefilm. Se den første del af vores interview her.

Geraldine Viswanathan & Julia Louis-Dreyfus
Geraldine Viswanathan & Julia Louis-Dreyfus (© kino.dk)

Kirkegaards citat lyder, at "livet må forstås baglæns", hvilket er meget sigende for historien i 'Thunderbolts*'. Det forklarer Louis-Dreyfus:

- Den filosofi er gældende for selve historien i filmen. Alle karaktererne må dykke ned i lagene af deres liv.

Viswanathan pointerer, at citatet netop er en af filmens eksempler et bidrag fra kunstfilmens verden:

- Det var et cool øjeblik. Der er nogle arthouse elementer her, og det løfter niveauet. Så det var fedt lige at inkorporere noget filosofi.

'Thunderbolts*' samler tidligere skurke og tvivlsomme allierede fra bl.a. Black Widow, Ant-Man and the Wasp: Quantumania og serien 'The Falcon and the Winter Soldier', der modvilligt må arbejde sammen for at bekæmpe et større onde.

Se vores spoiler-snak med de to Marvel-stjerner i videoen herunder, hvor de også deler deres største "Marvel-action-øjeblik" under optagelserne.

Læs også artiklen her, hvor 'Thunderbolts*' ægte titel er blevet afsløret.

'Thunderbolts*' kan ses i biografen nu.

Nyeste film i biografen