Russell Crowe kritiserer 'Gladiator 2': "Det er helt skudt i hovedet"

Stjernen udtrykker sin utilfredshed
Russell Crowe i 'Gladiator'
(© 'Gladiator' / Universal Pictures)

I november 2024 vendte vi tilbage til Ridley Scotts romerrige i Gladiator II, næsten 25 år efter at den første og prisvindende Gladiator havde premiere.

Klassikeren fra 2000 fortalte om den tidligere romerske general Maximus, som blev gladiator i målet om at hævne sig på den korrupte kejser Commodus (Joaquin Phoenix). 

I efterfølgeren møder vi derimod Lucius, som var vidne til Maximus' fald, solgt som slave og trænet som gladiator, med byrden om at genskabe Roms storhedstid på sine skuldre.

Omend 'Gladiator II' havde store sko at fylde ud og fik et par nomineringer med på vejen, så vanker der nu hård kritik fra Russell Crowe, som portrætterede Maximus i den originale film.

For nylig var den anerkendte skuespiller på besøg hos den australske radiostation Triple J, og her lagde han ikke låg på sin skuffelse over den nye film. Han udtaler:

- Jeg synes den nye efterfølger er et beklageligt bevis på, at selv ikke dem bag kameraet forstod, hvad der gjorde den første film til noget særligt.

Crowe forklarer, hvor vigtigt det var for ham at være konsekvent, når det kom til sin karakters moral, og at hans forpligtelse til netop at beskytte Maximus’ integritet skulle have ført til uenighed mellem ham og holdet bag filmen. Her påpeger han primært sin karakters forhold til sin hustru, som blev spillet af Giannina Facio.

- Der var daglige skænderier på det set. Utallige gange foreslog de sex scener og lignende for Maximus, og det ville være som, at du tager magten fra ham. Så samtidig med at han havde det her forhold til sin hustru var han også sammen med en anden kvinde? Hvad fabler du om? Det er helt skudt i hovedet, uddyber han.

En stor del af den originale films plot omhandler mordet på Maximus’ kone og søn, og hans efterfølgende mission for at hævne deres død, og det lyder altså til at Russell Crowe ikke kan tro på, at helten ville være sin store kærlighed utro.

'Gladiator II' går her stik imod skuespillerens læsning af sin egen karakter, da den nye films hovedperson Lucius, spillet af Paul Mescal, ender med at blive afsløret som at være Maximus' uægte søn fra en affære med kejser Commodus’ søster Lucilla. Hun portrætteres endnu engang af danske Connie Nielsen, som vendte tilbage til sin rolle fra den forrige film.

- Det var ikke pompøsiteten [der gjorde 'Gladiator' speciel, red.]. Det var ikke omstændighederne. Det var ikke dens action. Det var den moralske kerne, konkluderer Crowe.

Gladiator 2
(© UIP)

New Zealand skuespilleren har en lang og succesfuld karriere både foran og bag kameraet som instruktør, hvor hans rolle i 'Gladiator' er blandt hans mest kendte. Han vandt Oscaren for Bedste skuespiller for netop den præstation, og blev nomineret igen to år efter for sit arbejde på det biografiske drama A Beautiful Mind.

Han var dog ikke involveret i produktionen af 'Gladiator II' og heller ikke blevet kontaktet af Scott, Mescal eller andre på settet. På den tjekkiske Karlovy Vary film festival i sommeren 2023 måtte han endda bede pressen om at stoppe med at spørge ham om den nye film. Dengang sagde han:

- De burde fandme betale mig for at svare på spørgsmål om en film jeg ikke engang er med i. Den har intet med mig at gøre. Men jeg må indrømme en snag af jalousi, for det minder mig om, da jeg var yngre, og hvad filmen betød for mit liv, udtalte han.

På trods af Crowes skuffelse blev 'Gladiator II' i sin tid taget overvejende positivt imod af anmeldere og publikum, og indhentede en Golden Globe nominering til Denzel Washington for Bedste skuespiller i en birolle, samt en Oscar nominering for Bedste kostumer.

Hovedrolleindehaveren Paul Mescal har haft fuld fart på sin karriere efter sit gennembrud i serien 'Normal People', og er snart biografaktuel igen til marts næste år i Chloé Zhaos Hamnet. Mesterinstruktøren Ridley Scott rammer ligeledes også biografen igen med sin nye apokalyptiske sci-fi film The Dog Stars.

Russell Crowe har ligeledes med danske briller et par spændende projekter på vej. Således har han en stor rolle i danske Janus Metz kommende film 'Unabomb', mens den danske skuespiller Lucas Lynggaard Tønnesen for nyligt fortalt om sit samarbejde med skuespiller i den kommende film 'The Weight'.

Russell Crowe er lige nu aktuel i biograffilmen 'Nürnberg'.

Nyeste film i biografen