Se billederne: Oscar-nomineret dansker har taget de vildeste Hollywood-selfies

Når Emma Stone photobomber dit billede med Ryan Gosling
Poor Things
(© Twentieth Century Fox / Atsushi Nishijima)

I år en dansk kortfilm nomineret til en Oscar, og det har sendt filmens producere og instruktør en tur til Los Angeles, hvor det årlige Oscar Luncheon netop har fundet sted.

Christian Norlyk og Lasse Lyskjær Noer, der står bag den nominerede 'Ridder Lykke', har tydeligvis haft en fest i det vestamerikanske, hvor det er blevet til en række selfies med de største personligheder i Hollywood.

Se billederne nederst i artiklen.

På Norlyks Instagram-profil kan man se de celebre møder, hvor mednominerede Martin Scorsese, Margot Robbie, Bradley Cooper, Mark Ruffalo, Greta Gerwig, Carey Mulligan og Da'Vine Joy Randolph smiler til kameraet.

Scorsese er nomineret for instruktionen af Killers of the Flower Moon, Robbie og Gerwig for deres roller som producer og manuskriptforfatter på Barbie, Mulligan og Cooper for deres skuespil i Maestro (Cooper dog også for instruktion og produktion), mens Randolph er nomineret for sin birolle i The Holdovers.

LÆS OGSÅ: Se alle Oscar-nomineringerne 2024: Dansk film er med i det vilde felt

Sjovest er billedet af Ryan Gosling, som Emma Stone photobomber. Gosling er nomineret for sin rolle som Ken i 'Barbie', mens Emma Stone er favorit til at tage hovedrolleprisen for præstationen i Poor Things.

Kim Magnusson, der også producerer 'Ridder Lykke', er også at finde på et af billederne. Han har tidligere vundet Oscars for kortfilmene 'Valgaften' og 'Helium'. Nu står han over for et muligt hattrick.

Oscar-uddelingen finder sted natten mellem 10. og 11. marts dansk tid.