Er Cannes virkelig så glamourøst som på billederne? Kom med bag kulisserne
Hvordan foregår det egentlig, når man er journalist afsted til Cannes Filmfestival? Det taler podcastvært Daniel Hartvig med vores udsendte i det sydfranske, chefredaktør Daniel Bentien, der netop er vendt hjem fra årets udgave.
Vi går bag kulisserne i en ny podcast, som du finder nederst eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Fordi hvordan kommer man afsted? Hvordan er Cannes prioriteringssystem? Hvorfor klapper de så meget i Cannes? Og sidst, men ikke mindst, hvilke film fra årets filmfestival skal vi holde ekstra øje med?
Vi kommer ind på nogle af de film, som allerede er blevet dækket under filmfestivalen, nemlig 'Emilia Perez', som har Disney-stjernen Selena Gomez i en overraskende rolle.
Vi taler også om den vanvittige 'The Substance', der føles som "Cronenberg på speed" - fuld af body horror - og med et comeback til Demi Moore i hovedrollen. Filmen er købt hjem til dansk biografpremiere.
For første gang i 12 år dystede en dansksproget film om Guldpalmen, men 'Pigen med nålen' måtte desværre se sig slået af Sean Bakers 'Anora'. Ikke desto mindre fortalte Trine Dyrholm os om oplevelsen efter gallapremieren.
Den 79-årige instruktør George Miller præsenterede også sin seneste film i Mad Max-serien, da Furiosa: A Mad Max Saga havde premiere på festivalen uden for konkurrence. Reaktionerne har været forrygende, og filmen kan opleves i biograferne herhjemme nu.
Det, og meget mere, taler vi om i podcasten.
Du kan læse alle vores artikler om Cannes-festivalen 2024 lige her.
Lyt til vores nye podcast herunder – eller i din foretrukne app (søg blot på ”kino.dk filmpodcast”)