Se den nye trailer til filmelskernes mest ventede film i 2024!

Gyser-instruktør bringer liv til de udøde
Willem Dafoe i 'Nosferatu'
(© Focus Features)

På det store, sociale-medie for filmelskere, Letterboxd, er gyser-filmen Nosferatu den mest ventede film blandt brugerne - og det er med god grund. 

Filmen er en geninspildning af den tyske stumfilmsklassiker Nosferatu, eine Symphonie des Grauens fra 1922, og instrueres af en vor tids mest spændene filmskabere, Robert Eggers

Nu er en ny og stemningsfuld trailer blevet offentliggjort. Se den nederst i artiklen. 

'Nosferatu' er en vampyrfilm ulig den klassiske fortælling om Grev Dracula, den er nemlig mindre fantasifuld, og endnu mere uhyggelig. Det er en gotisk fortælling om en hjemsøgt ung kvinde og et skræmmende monster.

Traileren til 'Nosferatu' starter med billeder af den unge kvinde Ellen Hutter, spillet af Lily-Rose Depp, som fortæller sin læge (Willem Dafoe) om dystre og foruroligende drømme om en mystisk skikkelse og et afsides slot.

Til lyden af dybe, rumlende toner kombineret med skarpe, klagende lyde går traileren for alvor i gang. Hun beskriver, hvordan "Døden" selv stod lige foran hende, og vi får det første billede af Bill Skarsgård som Grev Orlok – bedre kendt som Nosferatu.

Traileren præsenterer en skræmt befolkning, der samles med høtyve og fakler, klar til at jage det frygtindgydende monster, som i traileren beskrives som "a force more powerful than evil."

Den intense musik bygger op, og i takt med at klippene intensiveres, slutter traileren med flere frygtindgydende billeder, der lover et godt gys, idet Nosferatu er på vej til en storby for at udslette alt liv på Jorden.

Afsutningsvis står den unge kvinde ansigt til ansigt med Døden selv.

'Nosferatu' er den seneste version af vampyrfortællingen, der første gang så dagens lys i F.W. Murnaus tyske stumfilm Nosferatu, eine Symphonie des Grauens

I 1979 genindspillede Werner Herzog filmen med Klaus Kinski som titelrollen i Nosferatu - Phantom der Nacht, og fortællingen om den oprindelige films tilblivelse blev skildret i Shadow of the Vampire med Willem Dafoe.

Den seneste version er instrueret af Robert Eggers, der fik sit store gennembrud med gyserfilmen The Witch, og hvis film The Lighthouse blev Oscar-nomineret for sit kameraarbejde. 

På rollelisten finder man, udover Depp, store navne som Aaron Taylor-Johnson, Nicholas Hoult, Bill Skarsgård, Emma Corrin og ikke mindst Willem Dafoe, der tidligere har medvirket i Eggers forgående film The Lighthouse og The Northman.

'Nosferatu' har dansk biografpremiere den 2. januar.