Se traileren: Folkekær dansk skuespiller vender tilbage i ny film efter 22 år

De tre veninder fra 'Madklubben' er hjemme igen
Madklubben: Hjemme igen
(© Sf Studios)

Kirsten OlesenKirsten Lehfeldt og Stina Ekblad drog som veninderne Marie, Vanja og Berling til Syditalien i komedien Madklubben, der trak over 120.000 danskere i biografen tilbage i 2020.

Nu vender de tre veninder tilbage i 'Madklubben 2: Hjemme igen', som har fået en trailer, der kan ses i bunden af artiklen.

De tre veninder er, som titlen antyder, hjemme i Danmark igen og er flyttet sammen i et stort, smukt hus med højt til loftet og ugentlig madklub. 

Marie er ved at vænne sig til livet som nyskilt, den nybagte mormor Vanja tager sig af barn og barnebarn, mens Berling er blevet tvunget på pension. Men med sædvanligt imponerende overskud beslutter de tre kvinder med Berling i spidsen sig for at skabe Fyns største lokale Madfestival!

I traileren ser vi også Troels LybyRasmus Botoft og Mia Lyhne, der alle vender tilbage til deres roller fra den første film, mens holdet denne gang kommer i selskab med Michael FalchKurt Ravn og ikke mindst Judy Gringer - der kommer til at kunne opleves på det store lærred for første gang i 22 år.

Gringer startede sin karriere i 1950'erne og har medvirket i populære film som 'Pigen og pressefotografen' og 'Julefrokosten' samt Poeten og Lillemor-serien. Hun kunne senest opleves i filmen Til højre ved den gule hund i 2003.

'Madklubben 2' instrueres denne gang af Charlotte Sachs Bostrup, der tidligere har stået bag bl.a. Mødregruppen, 'Anja & Victor' og Kartellet med Anders W. Berthelsen. Bostrup har desuden instrueret afsnit i en lang række serier som 'Nikolaj & Julie', 'Nynne' og 'Sommerdahl'.

'Madklubben: Hjemme igen' har biografpremiere den 23. oktober.

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen