'Shrek 5' rykker premieredato igen!

Universal Pictures har netop meldt ud, at premieredatoen på 'Shrek 5' bliver rykket fra 23. december 2026 til en sommerpremiere den 30. juni 2027. Det er ikke første gang, at premieren er blevet rykket og ligesom sidst omkring et halvt år.
Årsagen er ifølge Deadline, at Universal Pictures mener, sommeren egner sig bedre til det store gensyn med den grønne eventyrtrold og hans talende æsel end juletiden.
Mike Myers, Eddie Murphy og Cameron Diaz vil alle genoptage deres velkendte roller i den nye film, hvor Zendaya er tilføjet i rollen som Shrek og Fionas teenagedatter.
Michael McCullers er manuskriptforfatter, der blandt andet også har skrevet animationshittet Boss Baby fra 2017. Walt Dorhn, der tidligere har arbejdet på både Shrek 2, 3 og 4, instruerer sammen med Conrad Vernon, som instruerede Shrek 2.
Når den nye film har premiere i 2027, vil der være gået 17 år, siden den sidste Shrek-film Shrek Den Lykkelige fra 2010 og omkring 26 år siden den første Shrek fra 2001.



