Uhyggelig nyklassiker får en fortsættelse: Her er hvad hovedrollen lover om 2'eren

Lige nu spreder thriller-gyset Longlegs skræk og rædsel i biografen. Man finder her Nicolas Cage som en seriemorder, der jagtes af FBI-agenten Lee Harker, som spilles af Maika Monroe.
Vi har haft en længere snak med den 31-årige skuespiller, der bl.a. har fortalt om alt fra sit filmiske barndomstraume til sit første møde med Nicolas Cage og inspirationen til sin rolle som agent.
Man vil bl.a. kende Maika Monroe fra nyklassikeren It Follows fra 2014. Skrækfilmen fylder altså hele 10 år i 2024, hvor der også er blevet annonceret en 2'er med titlen They Follow. Den spurgte vi naturligvis ind til.
'Longlegs' kan ses i biografen netop nu. Find dine billetter til filmen på kino.dk her.

I den første film møder vi en gruppe unge venner, der snart må tage benene på nakken, da en mystisk entitet - der tager forskellig form - forfølger dem med døden til følge.
Det er igen instruktør og manuskriptforfatter David Robert Mitchell, der står bag fortsættelsen. Men hvad tænkte Maika Monroe i grunden til en start om at lave en 2'er?
- Jeg var helt ærligt nervøs til at begynde med. Jeg mener, at med sequels skal man være meget forsigtig. Særligt med 'It Follows'. Den var så ikonisk, da den kom ud. Der er jo en stor fanbase til filmen. Så jeg var sådan "Åh altså, åh nej, nej".
Maika Monroe uddyber bl.a. med et svar om, hvad vi kan forvente os af den kommende gyser:
- Men da jeg snakkede med David [Robert Mitchell, red.] og læste manuskriptet, synes jeg bare, at det var så fantastisk. Filmens fans kommer ikke til at kunne regne ud, hvor man møder Jay [Maika Monroes karakter i filmen] denne gang.
Maika Monroe giver desuden følgende herlige lovning om fortsættelsen:
- Det er virkelig dystert og foruroligende, men også smukt.
Der er endnu ingen premieredato for 'They Follow'.
'Longlegs' kan ses i biografen netop nu. Find dine billetter til filmen på kino.dk her.








