13 år efter forgængeren: Se den totalt gakkede første trailer til ny gyserkomedie

Det er den sjette film i rækken
Scary Movie 6
(© Paramount Pictures / Scary Movie 6)

Vi fik den første Scary Movie i 2000. Nu hele 26 år senere lander så Scary Movie 6 i biografen. Den første trailer for gyserkomedien er netop landet. Se traileren nederst i artiklen.

Det er faktisk hele 13 år siden, vi fik forgængeren Scary Movie 5 i 2013. Forude venter således en genforening i Scary Movie-universet, da man i den kommende film finder flere velkendte navne på holdet.

Bl.a. er Wayans-brødrene Marlon og Shawn tilbage. De skrev og medvirkede i de første to Scary Movie-film, mens også stjernerne Regina Hall og Anna Faris genbesøger deres roller som Brenda og Cindy.

Rækken af tilbagevendende skuespillere er bl.a. også Jon Abrahams, Lochlyn Munro, Cheri Oteri, Dave Sheridan, Anthony Anderson og Chris Elliott.

Scary Movie-franchisen bevæger sig i spoof-genren, der er en genre, som bl.a. laver sjov med andre film og skuespillere samt genretræk og popkulturen i bred forstand.

I tilfældet med Scary Movie-filmene er det særligt gysergenren, der har stået for skud. Du kan desuden læse vores artikel om spoof-genren her.

I den nye trailer er det særligt moderne gys, der bliver godt og grundrigt parodieret med klare referencer til bl.a. sidste år Sinners og Weapons samt 'M3GAN', 'Terrifier' og selvfølgelig 'Scream'.

'Scary Movie 6' har biografpremiere den 11. juni.

Se den første trailer for 'Scary Movie 6' herunder:

Nyeste film i biografen