92-årige Michael Caine aflyser sin pension for at lave uventet action-fortsættelse

Fortsættelsen kommer 10 år efter den første film
Inception
(© Inception / Warner Bros.)

10 år efter den første The Last Witch Hunter så dagens lys med Vin Diesel i hovedrollen, er en fortsættelse nu sat på skinner. Det skriver Variety.

Michael Caine spillede i action-eventyret præsten Dolan, som hjalp Vin Diesels udødelige heksejæger Kaulder i kampen mod en pest, som en fæl heks stod bag.

Det 92-årige britiske ikon står nu noget uventet til at aflyse sin pension for at være med i fortsættelsen. Vin Diesel vender ligeledes tilbage.

The Last Witch Hunter
Vin Diesel i 'The Last Witch Hunter' (© Summit Entertainment)

Det forlyder dog også, at Michael Caine ikke har sat sin endelige underskrift på kontrakten, men han forventes på trods af det at indtage rollen som præsten igen.

Fortsættelsen vil således være skuespillerens første film siden 'The Great Escaper' fra 2023, hvor den dengang 90-årige Michael Caine indtog hovedrollen som virkelighedens veteran fra 2. verdenskrig Bernard Jordan.

I 2023 forlød det ellers fra stjernen: "Jeg bliver ved med at sige, at jeg vil gå på pension. Nu gør jeg det."

Der er ingen forlydender om, hvorvidt andre fra den oprindelige rollebesætning - der bl.a. inkluderer Elijah Wood, Rose Leslie og Julie Engelbrecht - også vender tilbage.

'The Last Witch Hunter 2' har endnu ingen premieredato.

Nyeste film i biografen