Anders W. Berthelsen med trist svar: TV 2-hit vender ikke tilbage

Hovedrolleindehaver spår om fremtiden
DNA
(© Foto: Klára Cvrcková / TV 2)

Det var for første gang i 2019, at vi kunne opleve Anders W. Berthelsen i rollen som politiefterforskeren Rolf Larsen, som efter fem år endelig slår hul i sagen om at finde sin forsvundne datter.

Det er blevet til to sæsoner af hitserien 'DNA', som har oplevet velfortjent succes både herhjemme og på internationalt plan. Sejrstogten stoppede dog brat, da Politiken skrev tilbage i september, at alt ellers var blevet gjort klart til en tredje sæson, indtil TV2 aflyste den i sidste øjeblik.

Aflysningen kom både som et chok og skuffelse for både manuskriptforfatter Torleif Hoppe og producer Karoline Leth. Nu kommenterer hovedrolleindehaveren selv på den haltede sæson 3 i et interview med B.T.:

- Jeg tror ikke, den kommer tilbage, men lever ved de to sæsoner - i hvert fald indtil videre. Jeg tror, det var planen at gå i gang med en tredje sæson, men måske var det noget med finansieringen, spekulerer Berthelsen i en udtalese i forbindelse med den kommende sæson af Lone Scherfigs hospitalsdrama 'Dag og nat', hvor han indtager en hovedrolle.

Alle afsnit var ellers blevet skrevet inden TV2 hoppede fra, og ligeså var castet klar til at vende tilbage, som udover Berthelsen også har Olivia Joof Lewerissa med som hovedrolle og international star power i skikkelse af britiske Charlotte Rampling. Ifølge indholdsredaktør på TV2, Lotte Lindegaard, skete, da en anden producent trak sig midt i processen.

- Måske var det hovedrollen, de ikke kunne holde ud? joker Anders W. Berthelsen selv, som ellers ikke bruger mange kræfter på at ærger sig over, at serien formentlig er slut.

- Det går jeg ikke så meget og tænker over. Jeg synes, det har været sindssygt spændende at lave de to første sæsoner. Men jeg står heller ikke og ærgrer mig, hvis der ikke skal laves en sæson tre, fortsætter han.

Anders W. Berthelsens lange, solide karriere dækker over titler som 'Krøniken', Italiensk for begyndere og Kongekabale, og han debuterede også som instruktør på Ser du månen, Daniel i 2019.

Tilbage i september udtrykte manuskriptforfatteren sin skuffelse over, at stikket tilsyneladende blev trukket endeligt.

- Det virker formålsløst at bruge så meget tid og penge på noget, der tegner til at blive vildt godt, og så pludselig trække stikket, fem minutter før vi skal i gang, fortalte han.

Torleif Hoppe har arbejdet på flere serier som 'Forbrydelsen' og 'Broen', og også vundet priser for sit virke både i udlandet og på dansk jord.

Producer Karoline Leth har stået bag en række af seerhits som bla. 'Arvingerne' og 'Rita'. Hun delte også hans frustration, og var derudover uenig med udlægningen af situationen som TV2s indholdsredaktør gav.

- Det er korrekt, at en anden broadcaster trak sig tidligt i forløbet, men vi lykkedes med at skaffe midler i udlandet til at dække det tab, sagde hun til Politiken.

Sæson 2 af 'Dag og Nat' kan ses på TV 2 / TV 2 Play fra 26. december

Nyeste film i biografen