Anmelderne fejrer Paprika Steens nytårsfilm: "Kan blive en ny dansk klassiker"

Kritikernes dom over 'Det nye år'
Det nye år
(© Nordisk Film)

Paprika Steen fuldender med sin nye film Det nye år sin triolgi om fællesskaber efter Den tid på året og Fædre og mødre. Filmen, der foregår nytårsaften og har premiere i dag, bliver fejret af de danske anmeldere, som rigtig har fundet stjernekasterne frem. Således giver kritikerne konsekvent 4 og 5 stjerner til filmen, hvor flere taler om, at den har potentiale til at blive en ny, dansk klassiker.

Se uddrag af anmeldelserne længere nede i artiklen.

Historien følger vennerne Nomi, Jens, Charlotte og Kris samt deres børn, der traditionen tro mødes til en festlig nytårsmiddag. 

I år er noget dog anderledes end det plejer at være - for som en joker i år ankommer også Nomis nye kæreste Finn. Som aftenen går, står det klart, at intet fremover vil være det samme igen. 

På rollelisten finder vi en række af dansk films bedste skuespillere, nemlig Anders W. Berthelsen, Tuva Novotny, Birgitte Hjort Sørensen og Lars Mikkelsen.

Udpluk af anmeldernes dom over 'Det nye år'

 

Alt for damerne , 5 hjerter

"Replikkerne kastes rundt som konfetti og dynamikkerne skifter, snor sig som serpentinerne over spisebordet i den festlige og fintfølende nytårsfilm." (Stephanie Caruana)

 

Berlingske, 5 stjerner

"En pragtfuld afslutning på trilogien om fællesskaber, der også tæller 'Den tid på året' og 'Fædre og mødre'. Og så tager filmen indtil flere drejninger, der vender tingene på hovedet." (Thomas Brunstrøm)

 

Filmmagasinet Ekko, 5 stjerner

"Et sprudlende festfyrværkeri af en film, der har potentialet til at blive en ny dansk klassiker." (Kristian Ditlev Jensen)

 

Kristeligt Dagblad, 5 stjerner

"Steen og Weis forfalder på intet tidspunkt til klichéer og sentimentalitet, trods megen følsomhed, og deres måde at balancere humor med dybfølt menneskelig alvor er simpelthen elegant. Ja, faktisk er filmen nærmest smuk." (Freja Bondgaard)

 

Vi elsker serier, 5 stjerner

"Samler et drømmehold af skuespillere i en ensemblekomedie, der får publikum til at grine højt i biografen og samtidig tænke alvorligt over livet, tidens gang og værdien af sande venskaber." (Louise Kidde Sauntved)

 

Børsen, 4 stjerner

"Bliver helt sikkert en af de film, man ser som en del af sine traditioner fremover." (Michael Solgaard)

 

Lyd! Kamera! Ord!, 4 stjerner

"Smager lige en tand for sødt af genopkog på Paprika Steens 7 år gamle julefilm ’Den tid på året’. Men den bærer på sit helt eget dramatiske twist." (Per Juul Carlsen)


Politiken, 4 hjerter
"Anders W. Berthelsen er fremragende, mangefacetteret og morsom. Den mand kan give liv til enhver film." (Nanna Frank Rasmussen)

 

Soundvenue, 4 stjerner

"Paprika Steen rammer en stærk følelsesmæssig klangbund i sin ode til venskabet og midtvejslivets hemmeligheder, løgne og selvbedrag, mens Lars Brygmann slår nye personlige rekorder i at være enerverende på den allersjoveste facon." (Jacob Ludvigsen)

 

Information, giver ikke stjerner

"Paprika Steen og Jakob Weis’ tredje film om fællesskab er både den sjoveste og den mest sorgfulde af dem." (Lone Nikolajsen)

 

'Det nye år' er aktuel i biografen nu.

 

Se filmens trailer herunder:

Nyeste film i biografen