Billetsalget til 'Joker 2: Folie à Deux' er startet
Nu kan man snart sikre sig sine billetter til en af efterårets mest ventede film. Forsalget til Joker 2: Folie à Deux starter nemlig her på kino.dk onsdag d. 4/9 kl. 12.00.
Filmen er opfølgeren til Joker fra 2019, der blev en kæmpe succes med over 500.000 billetter solgt i Danmark og to Oscar-statuetter.
Den franske undertitel "Folie à Deux" kan groft oversættes til "galskab del af to" og refererer til en delt psykose eller vrangforestillingslidelse. Det går på den måde måske også derfor ret godt hånd i hånd med, at selveste Harley Quinn dukker op i fortsættelsen.
Lady Gaga indtager rollen som Harley Quinn, mens filmen - modsat sin forgænger - vil have musikelementer.
Joaquin Phoenix vender tilbage til sin Oscar-vindende rolle som Batmans legendariske nemesis, mens også Todd Phillips, der instruerede den første, igen indtager instruktørstolen.
'Joker 2: Folie à Deux' får dansk biografpremiere den 2. oktober.
Se en trailer til filmen herunder: