The Boys-stjernes nye actionfilm overrasker: Får 1. plads i USA

Action-komedien Novocaine havde amerikansk premiere i den forgangne weekend, og alt tyder på, at den blev taget godt imod af biografgængerne. Den fik nemlig sneget sig op på første pladsen af biograghitlisten i USA med en indtjening på 8,7 milioner dollars.
Her overhalede den bl.a. Bong Joon-ho's Mickey 17, og Steven Soderbergs Black Bag, der begge indtjente omkring 7.5 millioner dollars på deres åbningsweekend.
Selvom at man nok havde regnet med at ramme 10 millioner dollars i åbningsweekenden for 'Novocaine', kan holdet ikke desto mindre bryste sig af en førsteplads.
I denne uge rammer actionfilmen de danske biografer.
Action-komedien 'Novocaine', handler Nathan Caine, en mand født med den sjældne lidelse CIPA (Congenital Insensitivity to Pain), hvilket betyder, at han ikke kan føle fysisk smerte.
Nathan er vokset op som et forsigtigt, beskyttet barn, og har aldrig brugt den naturlige superkræft, han har fået foræret på grund af den vilde lidelse.
Han lever et stille og roligt liv, men da banken, hvor han arbejder, bliver røvet, og hans crush Sherry bliver taget som gidsel, bliver han nødt til at bruge sit manglende nervesystem til at bekæmpe røverne, og befri Sherry.
Den alternative superheltefilm er instrueret af makkerparret Dan Berk og Robert Olsen, og på rollelisten ser man den fremadstormende Hollywoodstjerne Jack Quaid, som man bl.a. kender fra serien ’The Boys’, og Amber Midthunder, der er kendt for superhelte serien 'Legion' og Predator-filmen Prey.