Der er fuld fart på den nye trailer til Brad Pitts Formel 1-film med dansker

Begær og sammenstød
F1
(© F1 / Warner Bros.)

Årets højdepunkt indenfor amerikansk fodbold, Super Bowl, fandt sted natten mellem den 9. og 10. februar dansk tid, og traditionen tror betyder det også nye trailers til nogle af Hollywoods største og mest ventede kommende film.

Denne gang var ingen undtagelse, og i år betød det bl.a. et nyt kig på den hæsblæsende Formel 1-film F1 med Brad Pitt i hovedrollen. Se den nye teaser trailer nederst.

Filmen er lavet i samarbejde med ti virkelige Formel 1-hold, og flere scener er skudt under virkelige raceløb. Derfor er det måske ikke overraskende, at klippene fra racerløbende virker præcis lige så intense, som vi turde håbe på.

'F1' instrueres af Joseph Kosinski, der tidligere har stået bag kameraet på den meget succesfulde Top Gun: Maverick, der til sammenligning også fangede intensiteten helt tæt på rigtige jægerfly - dengang med Tom Cruise i front.

Kosinski producerer ligeledes filmen i samarbejde med Pitt, Hollywood-legenden Jerry Bruckheimer og den ikoniske racer-kører Lewis Hamilton. 

Rollelisten byder bl.a. på den danske skuespiller Kim Bodnia samt andre stjerner som Kerry Condon, Javier Bardem, Damson Idris, Tobias Menzies, Sarah Niles og Samson Kayo.

'F1' får biografpremiere den 25. juni.

Nyeste film i biografen