Efter 'Barbie': Margot Robbies filmatiserer tegneserie fra Deadpool-skaber

En drabelig engel
Barbie
(© Warner Bros.)

Alle har øjnene rettet mod Margot Robbie. Efter skuespillerens store succes med Barbie, som hun både producerede og havde hovedrolle i, venter vi i spænding på at se, hvad stjernens næste filmeventyr bliver.

En film ved navn 'A Big Bold Beautiful Journey' er lige nu i produktion, der handler om to fremmedes skæbe om at møde hinanden. Robbie er på rollelisten sammen med bl.a. Colin Farrell. Mens hun bl.a. også er ved at udvikle en film baseret på det populære computerspil The Sims.

Den næste store franchise-film for stjernen kunne dog meget vel blive en tegneseriefilmatisering.

Variety skriver nemlig, at Margot Robbie efter sigende er tæt på at lande en syvcifret aftale med Warner Bros. om at bringe 'Avengelyne' til live på det store lærred.

'Avengelyne' er baseret på tegneserieoplægget fra 1995, som Deadpool-skaberen Rob Liefeld har været med til at skrive.

Margot Robbie står både til at producere projektet og indtage titelrollen som en engel, der kæmper mod ondskabsfulde eksistenser som dæmoner og monstre.

Instruktørtjansen varetages af skuespiller Olivia Wilde, som har markeret sig bag kameraet med filmene Booksmart og Don't Worry Darling.

Manuskriptet forfattes af Tony McNamara, der tidligere i år var Oscar-nomineret for Poor Things, ligesom at han tidligere har skrevet bl.a. The Favourite og tv-serien 'The Great'. Det lyder umiddelbart som et interessant valg til en superhelte-agtig film!

Ydermere er producer Simon Kinberg en del af projektet. Han har tidligere stået bag en række X-Men-film, herunder de to Deadpool-film og Logan.