En umulig opgave? Robert Pattinson genindspiller gyser-mesterværk fra 80'erne

Instruktøren står bag en af nyere tids mest populære gys
Tenet
(© Warner Bros. / Tenet)

En af 80'ernes absolut bedste og mest urovækkende psykologiske gyserfilm er den polske filmskaber Andrzej Żuławskis Possession fra 1981 med Isabelle Adjani og Sam Neill i rollerne som et udfordret ægtepar.

Gyset er et regulært mesterværk, hvor bl.a. netop Isabelle Adjanis portræt af en kvinde i frit fald står uforglemmeligt stærkt. Det bliver derfor bl.a. også særlig interessant, hvem der skal indtage den rolle i den nye fortolkning.

Nu kaster Robert Pattinson sig over en genindspilning med instruktør Parker Finn, der står bag en af nyere tids mest populære gys med Smile. Det skriver The Hollywood Reporter.

Den originale film følger et ægtepar i Berlin, hvor hustruen vil skilles, hvilket bliver starten på et kaotisk og destruktivt ridt ind i galskaben for parret.

Genindspilningen er fortsat i sit tidlige stadie, hvorfor der ikke er meget øvrig information ude om filmen, der dog nok ikke kan ses i biografen lige med det samme. I første omgang skal Parker Finn også lige have Smile 2 sendt afsted.

Vi ved imidlertid bl.a., at Parker Finn også skriver og producerer, mens Robert Pattinson ligeledes er at finde som producer. Det endnu er uvist, om han også vil spille med i filmen.

'Smile 2' får biografpremiere 17. oktober.