Fremtidens stjerner: Hvem er de mange, unge skuespillere i Alex Garlands nye krigsfilm?

Fra 'The Bear' til Disney Channel
Warfare
(© Nordisk Film)

Irak-krigsveteranen Ray Mendoza og Civil War-instruktør og manuskriptforfatter Alex Garland er i denne uge premiereaktuelle med filmen Warfare, der er en virkelighedsnær fortælling om Irak-krigen - direkte fra Mendozas egne oplevelser.

Filmen følger en gruppe Navy SEAL-soldater under Irak-krigen i 2006. De er udstationeret i et irakisk hjem, hvor de følger den lille bys bevægelser, og da truslen udefra kommer tættere og tættere på, intensiveres den skræmmende situation, der sætter soldaternes liv på spil. 

Og foran kameraet ser man et hold af unge mandlige skuespillere, der består af både populære stjerner og mindre velkendte navne, der løfter filmens tunge emner med deres "boy-ish" charme. Du har måske set dem i diverse medier, hvor de laver "would you rather" eller andre selskabslege, mens de kærligt driller hinanden, og viser deres uovertræffelige kemi på skærmen.

Men hvem er de unge skuespillere, der nu bliver smidt ind i Garland-universet, og prøver kræfter med en af de helt store genrer, nemlig krigsfilm?

Vi har lavet en liste over skuespillerne og deres karakterer i 'Warfare', og måske er der flere navne og ansigter, som du genkender.

Reservation Dogs
(© FX)

D'Pharaoh Woon-A-Tai/Ray Mendoza

Woon-A-Tai spiller selveste Ray Mendoza i 'Warfare', der også er manuskriptforfatter og instruktør på filmen. Han er gruppens kommunikations-officer, der er i kontakt med de andre amerikanske tropper i den irakiske by.

Han startede først hans skuespiller karriere i 2018 med serien 'Holly Hobbie', og er nu mest kendt fra sin rolle som Bear Smallhill i FX’s serien ‘Reservation Dogs’. Woon-A-Tai har også været med i filmene ‘Beans’ (2020), ‘Hell of a Summer’ (2023) og ‘Only the Good Survive’ (2023).

Derudover kan man glæde sig til at se ham i Requiem for a Dream-instruktøren Darren Aronofskys næste film ’Caught Stealing’, der står til at få premiere i 2025.

To All the Boys I've Loved Before
(© Netflix)

Noah Centineo/Brian

Centineo spiller en mindre rolle i 'Warfare', men er en af de velkendte navne, hvis man har dyrket diverse teenage-drama film. Han startede nemlig som Disney-stjerne i serier som ‘Austin og Ally', og har efterfølgende været med i filmene 'To All the Boys I've Loved Before' (2018) og 'Sierra Burgess Is a Loser' (2018).

Andre film inkluderer Dream Scenario (2023), Black Adam (2022), og 'The Perfect Date' (2019).

Shōgun
(© FX)

Cosmo Jarvis/Elliott Miller

Elliot Miller er gruppens hoved-sniper, og 'Warfare' er dedikeret til virkelighedens Miller, som Jarvis portrætterer. 

Cosmo Jarvis fik anerkendelse for hans rolle som John Blackthorne i FX-serien 'Shōgun', der tog 18 Emmys med hjem ved sidste års prisuddeling. Man har også kunne opleve ham i Lady Macbeth (2016) sammen med Florence Pugh, og senest var han med i den skuffende 'The Alto Knights' med Robert De Niro i en dobbeltrolle. 

Derudover kan man forvente at se ham i Christopher Nolans næste film 'The Odyssey', der får premiere i 2026, og Guy Ritchie-filmen 'Wife and Dog', der endnu ikke har en premieredato.

Heartstopper
(© Netflix)

Kit Connor/Tommy

Connor den nervøse soldat Tommy, der er på udebane i forhold til flere af sine med-kammerater. Han har spillet flere mindre roller - bl.a. i filmene Ready Player One og Rocketman, og man kender ham nok som Nick Nelson i serien 'Heartstopper', der er baseret på en række grafiske noveller. Connor lægger også stemme til Pantalaimon aka. Pan i HBO-serien 'His Dark Materials'. 

Derudover har han været med i flere Broadway-produktioner, hvor han bl.a. har spillet overfor Snehvide-stjernen Rachel Zegler i musicalen 'Romeo + Juliet'.

Guardians of the Galaxy vol. 3
(© Disney)

Will Poulter/Erik

Erik er enhedens leder, hvis evner bliver sat på prøve, da de bliver angrebet ud af det blå.

Mange husker nok stadig Will Poulter fra film som 'We’re the Millers' (2013) og 'The Maze Runner' (2014), hvor hans markante øjenbryn endte med at blive kendetegnet for skuespilleren. Han er nok den mest velkendte skuespiller i flokken med roller i Ari Aster-gyseren Midsommar, som Adam Warlock i Guardians of the Galaxy: Vol. 3 og i sæson 2 af serien 'The Bear', hvor han arbejder som kok på en dansk restaurant.

Han er også med i den kommende gyser-komedie Death of a Unicorn.

Billede
(© SF Studios)

Taylor John Smith/Frank

Smith spiller den handlingslammede Frank i 'Warfare'. 

Han har tidligere haft en række mindre roller i film og serier, før han var med i den vellidte HBO-miniserie 'Sharp Objects' fra 2018, hvor han bl.a. spillede overfor Amy Adams og Sydney Sweeney. Hans helt store gennembrud blev med rollen som Tate Walker i filmudgaven af Delia Owens' roman Hvor flodkrebsene synger, hvor han spillede sammen med Daisy Edgar-Jones og Harris Dickinson

May December
(© Scanbox Entertainment)

Charles Melton/Jake Wayne

Melton spiller Jake Wayne, der er lederen af den sekundære patrulje i filmen.

Charles Melton blev et velkendt ansigt med ungdomsserien ‘Riverdale’, der kørte over seks år. I den Oscar-nominerede film May December fra 2023 spillede han overfor Natalie Portman og Julianne Moore. I filmen, der er baseret på virkelige hændelser, spillede han den unge dreng, der indgik i et seksuelt forhold med sin underviser. 

Han har senest været med i Netflix-serien ‘Beef’ med Ali Wong og Steven Yeun i hovedrollerne.

The Many Saints of Newark
(© Warner Bros.)

Michael Gandolfini/Lt. MacDonald

Måske kender de serie-kyndige efternavnet Gandolfini, da hans far James Gandolfini spillede selveste Tony Soprano i den kritikerroste serie 'The Sopranos'. Og i serien 'The Many Saints of Newark' (2021) spillede den yngre Gandolfini faktisk en teenage-version af Tony Soprano. Derudover har han også spillet Joaquin Phoenix’ søn i Ari Aster-filmen Beau Is Afraid (2023). 

Gandolfini er også aktuel i superhelte-serien 'Daredevil: Born Again', der er en fortsættelse til Marvel-serien 'Daredevil', der startede i 2015.

Tarot
(© Sony Pictures)

Adain Bradley/Sgt. Laerrus

Adain Bradley spiller den frembrussende soldat Laerrus fra den anden amerikanske deling.

Bradley har spillet mindre roller i serier såsom ‘Riverdale’, ‘The 100’, ‘All American’ og ‘The Bold and Beautiful’, og har senest været med i gyserfilmen 'Tarot', der handlede om en gruppe unge mennesker, der slipper onde ånder løs i en spil Tarot. Her spillede han blandt andet overfor Spider-Man-skuespilleren Jacob Batalon.

Billede

Joseph Quinn/Sam

Quinn spiller karakteren Sam, der er baseret på virkelighedens Joe Hildebrand, der kom til skade under en operation med instruktør Ray Mendoza.

Der er ingen tvivl om, at Quinn blev allemandseje, da han spillede den rockelskende teenager Eddie i sæson 4 af Netflix-serien 'Stranger Things', hvilket skød ham op på top-5 af favorit karakterer blandt fans.

Siden da, har man kunne opleve ham i A Quiet Place: Day One (2024) og som Emperor Geta i Gladiator 2 (2024). Derudover skal han spille to velkendte navne i form af superhelten Johnny Storm i The Fantastic Four: First Steps, der har premiere den 25. juli, og The Beatles-musikeren George Harrison i den ene af de fire biopics fra James Bond-instruktør Sam Mendes.

 

'Warfare' har biografpremiere den 1. maj.

 

Se traileren herunder:

Nyeste film i biografen