Handler kærlighed om vægt og indkomst? Stjernebesat ny film stiller skarpt på dating-kulturen

Interview med instruktøren bag 'Materialists'
Materialists
(© SF Studios)

Tre af de hotteste stjerner i Hollywood lige nu står forrest i Materialists fra filmskaberen Celine Song, der blæste verden omkuld med sin debutfilm Past Lives.

Dakota Johnson har hovedrollen som den pragmatiske matchmaker Lucy, der selv ender i en kærlighedstrekant med sin gamle flamme John - der spilles af Chris Evans - og Pedro Pascals velhavende og stabile Harry.

Netop rollen som matchmaker er velkendt for instruktør og manuskriptforfatter Celine Song, der selv har haft jobbet tidligere i sit arbejdsliv.

Perioden har lært hende mere om mennesker end noget andet tidsrum i hendes liv. Det fortæller Song, da vi møder hende over Zoom til en snak om 'Materialists'. 

Se hele videointerviewet med Celine Song nederst i artiklen.

- Folk er meget direkte, når de fortæller dig, hvad de gerne vil modtage. Hvad de gerne vil have. De fortæller dig præcis, hvad de gerne vil have, fordi de betaler for det.

Materialists
(© SF Studios)

- Jeg tror, jeg hørte flere ting end en psykolog hører. Fordi folk er så direkte.

Netop Celine Songs observationer fra sin tid som matchmaker har fascineret filmskaberen og inspireret manuskriptet til den romantiske film.

- Noget, der virkelig slog mig, var måden, vi beskrev personen, vi gerne vil være sammen med, var så langt fra det, jeg ved om kærlighed.

- Det handlede så meget om tallene. Højde, vægt, alder, indkomst. Det virker ikke til at have noget at gøre med, hvordan det faktisk føles at være forelsket.

Spændingen mellem folks forventninger i den moderne datingkultur og hvordan ens drømmepartner faktisk ser ud, er lige netop det, Celine Song stiller skarpt på i 'Materialists' - og instruktøren håber, at publikum vil fortsætte samtalen om kærlighed og dating efter, de har set filmen i biografen.

Materialists
(© SF Studios)

- Det jeg håber, publikum tager med sig er, at filmen starter en samtale omkring, hvordan vi ser på kærlighed og dating.

- Der er ingen matematik i kærlighed. Men når det kommer til dating, så virker det til, at det i stigende grad handler om matematik.

Celine Songs debutfilm 'Past Lives' modtog to Oscar-nomineringer for Bedste film og Bedste manuskriptet, hvor sidstnævnte blev skrevet af Song selv.

Filmen blev hædret på filmfestivaler verden over. Nu er filmskaberen så aktuel med 'Materialists', hvor hun har haft alle døre åbne for valg af skuespillere.

'Materialists' kan ses i biografen nu.

 

Se interviewet med Cecilie Song herunder:

Nyeste film i biografen