Husk det nu: Lad være med at spoile denne nye seriemorder-thriller
Hjernen bag Alien-bæstet har skabt alverdens vagina-vilde og penis-slimede monstre
En ubehagelig blanding af sex og død indtager verdensrummet
Født ud af en kunstners seksuelt eksplicitte værker
Vi mistede for 10 år siden den schweiziske kunstner H.R. Giger. Han blev 74 år gammel og er manden bag alverdens monstrøse værker, der emmer af seksuelle over- og undertoner samt brutalitet, gys og død.
Kigger man således på kunstnerens unikke og detaljerige værker, vil man se, at der bestemt heller ikke spares på visuelt meget eksplicitte hentydninger til både mandlige og kvindelige kønsdele.
Det er bl.a. netop kombinationen af det monstrøse med død, sex og uhygge, der fangede filmskaberen Ridley Scott, da han i sin tid skulle finde en til at skabe monstret til sin rumgyser Alien fra 1979.
Organisk og mekanisk monstrøsitet
H.R. Giger er altså hjernen bag de oprindelige og legendariske monsterkreationer fra Alien-universet, der netop nu er biografaktuel med endnu en film i rækken, nemlig Alien: Romulus.
Find dine billetter til 'Alien: Romulus' på kino.dk her.
H.R. Gigers vilde værker består bl.a. af et miks mellem det organiske og det mekaniske i form af blødt bølgende former og mere maskineltlignende slanger, der går i fascinerende spænd.
Det er værket med titlen 'Necronom IV' fra 1976, der blev udgangspunket for designet af Alien-væsnet, der også kendes som en xenomorph.
Fra gemt i mørket til action-voldsomt monsterangreb
Rumbæstet er et af de mest kendte monstre i filmhistorien, hvilket naturligvis også hænger sammen med filmenes kvaliteter, men bestemt også H.R. Gigers øje for det foruroligende. Men hvorfor er væsnet i grunden så skræmmende?
Det er der flere grunde til. I Ridley Scotts original blev væsnet mest holdt hen i rumskibets mørke kringelkroge og skabte herved en foruroligende stemning i forhold til det ukendte.
Uhyggen fik i den grad sat action på monstret med James Camerons actiongyser og fortsættelse Aliens i 1986, hvor krybet også blev hevet grufuldt frem i lyset, men bevarede sin skræmmende effekt.
Xenomorphen som ustoppelig dræbermaskine
Netop monstrets udseende er naturligvis også en hovedgrund til dets gysende succes, hvor Bolaji Badejo i filmen fra 1979 iklædte sig monsterdragten, der bl.a. også byder på sylespidse tænder med en mund i munden, der kan skydes dødbringende frem.
Men også det faktum, at rumvæsnet ikke har nogle synlige øjne, er med til at umuliggøre øjenkontakt og herved også en mere direkte relation til væsenet. Ja, hvad og hvor kigger det i grunden hen?
Xenomorph er kort sagt en rent dyrisk og primal dræbermaskine, der gør alt i sin magt for at overleve og at lade sin art overleve. Koste hvad det vil.
En brutal og parasitisk livscyklus
I det hele taget er den mystiske biologi for væsnet også med til at rodfæste det i en form for troværdig virkelighed midt i fiktionen. Det gælder også dens brutale og parasitiske livscyklus.
Fra en såkaldt Alien Queens lægger sine store æg - også kendt som ovomorphs - der huser en facehugger, som ligger på lur for at kaste sig over sit offer og sætte sig fast på dets ansigt.
Fra sit faste greb om sit offers hals og ansigt stikker det nu en art rør ned i halsen på offeret for at "gøre det gravid" med xenomorphen.
Voldtægt og ufrivillig monster-graviditet
Efter nogen tid med sit offer i en art komalignende tilstand med facehuggeren på ansigtet, falder den nu af efter sin "voldtægt" og befrugtning.
Herfra bryder det lagte monster nu ud af brystet på offeret i en kaskade af blod og brækkede ribben.
Xenomorphen er hermed født, hvorefter det i lynende hurtighed vokser til sin skræmmende størrelse, hvor man bl.a. også finder en langt dræbende hale, den kan spidde sine ofre dødeligt med.
Ja, her er altså tale om en art fallisk voldtægt med en ufrivillige rumvæsen-graviditet til følge. Føj!
Vaginale kønsåbninger og et aflagt penishoved
Ikke nok med det, så er den fuldvoksne xenomorph også signifikant rent visuelt i form af bl.a. sit store aflange hoved, der giver konnationer til en penis, mens dens mund savler med slimede væsker i et væk. Brud på monstrets skind lader desuden en syrelignende væske bryde ætsende fri.
Kort fortalt finder man hos Alien-monstret seksuelle over- og undertoner, hvor man bl.a. også i facehuggerens bug finder, hvad der ligner en kvindelig kønsåbning, hvorfra det såkaldte rør stikker ud som en glubsk penis, der forceres ned i halsen på ofrene.
Ligenede vaginale former finder man også på væsnets sælsomme rumskib, bl.a. i form af store huller som indgange, hvor mørket emmer af frygten for det ukendte.
En urovækkende blanding af sex og død
Xenomorphen er med andre ord et både brutalt og dræbende bekendtskab, hvor sex blandes med død. Her er former, der ligner diverse kønsdele, men som ikke er det.
Uhyggen skal bl.a. derfor nok også findes i, at der netop er noget, som ligner en ting, men er noget helt andet - og selvfølgelig i, at monstret er dræbende farligt med blodskvulp, skrig og rædsel til følge.
For at slutte af findes uhyggen altså både i det visuelt eksplicitte samt i det usete og udefinerbare.
Det er et væsen, der synes at være både mand og kvinde på en og samme tid. Dødbringende og udødelig i filmhistorien takket være bl.a. netop H.R. Gigers vagina-vilde og penis-slimede kreationer.
