Hollywood-stjerne indrømmer: "Jeg var elendig" i Disney-flop
Instruktør Tim Burton og skuespiller Michael Keaton genforenes i Beetlejuice Beetlejuice - 36 år efter, at den første film om Beetlejuice havde premiere i 1988.
I de mellemliggende år har duoen dog haft flere samarbejder. Tænk bare på de to Batman-film fra hhv. 1989 og 1992.
Det seneste samarbejde - før den nye film - var i 2019 med Disney-filmen Dumbo. En oplevelse som Tim Burton tidligere har omtalt som "et rædselsfuldt cirkus". Filmen i sig selv betragtes også både som et kritiker- og økonomiskflop, der indtjente lidt over 350 millioner dollars på verdensplan.
Nu stemmer Tim Burton i - men her mest møntet på sin egen præstation.
Til New York Times fortæller skuespilleren nemlig, at han mener, at han svigtede Tim Burton i den film.
I 'Dumbo' spiller Keaton den griske cirkusejer:
- Jeg elsker at arbejde med Tim så meget, men jeg tror aldrig nogensinde, at vi har analyseret på, hvorfor vi arbejde så godt sammen, det gør vi bare.
- Jeg synes, at jeg svigtede på den ene film, men det er bare mig, og det irriterer mig den dag i dag. Jeg var håbløs på 'Dumbo'. Jeg var elendig i 'Dumbo', fastslår Hollywood-stjernen.
I samme interview reagerer Tim Burton på skuespillerens udtalelser:
- Jeg ved ikke, hvad du taler om, men whatever.
'Beetlejuice Beetlejuice' får dansk biografpremiere den 12. september.