Se den nye trailer: Hollywood-stjerne går amok i genindspilning af dansk gyser-hit

'Speak No Evil' har James McAvoy i front
Speak No Evil
(© Speak No Evil / UIP)

Den amerikanske genindspilningen af gyser-sensationen 'Speak No Evil' er på vej til biografen, hvor Hollywood-stjernen James McAvoy folder sig ud som psykopat.

Speak No Evil har netop fået en ny trailer, som du kan se nederst i artiklen.

Det er Blumhouse Productions, der især har specaliseret sig i gyserfilm som Sinister, The Purge og Insidious samt Hollywood-studiet Universal, som står bag genindspilningen baseret på Christian Tafdrups danske film fra 2022.

'Speak No Evil' følger et par og deres datter, som tager på en idyllisk weekend hos et andet par og deres dreng efter at have mødt dem på en ferie.

Men der går ikke længe før, at det hyggelige udgangspunkt tager en ubehagelig drejning.

Hollywood-stjernen James McAvoy er ikke ukendt i gysergenren, hvor han både har medvirket i Split og It: Del 2. Mange vil selvfølgelig også kende ham som Professor Charles Xavier i X-Men-filmene.

På rollelisten finder vi også Mackenzie Davis (Blade Runner 2049, Terminator: Dark Fate) og Scoot McNairy som det intetanende par.

Vi kunne her på kino.dk tidligere på måneden desuden afsløre, at også den danske skuespiller Jakob Højlev Jørgensen har fundet vej til rollelisten.

I 'Speak No Evil' spiller han karakteren Torsten og har bl.a. scener overfor James McAvoy. 

James Watkins har både skrevet og instrueret den nye udgave af den danske gyser. Den britiske filmskaber har tidligere erfaring i genren med filmene Eden Lake og The Woman in Black.

'Speak No Evil' får dansk biografpremiere den 12. september. Se den nye trailer herunder.