Chris Hemsworth afslører sine to favoritroller - og ingen af dem er Thor

Der er 11 år mellem de to præstationer
Chris Hemsworth i 'Rush'
(© 'Rush' / Working Title Films)

Chris Hemsworths karriere kan spores helt tilbage til 2002 med en optræden i den ikoniske australske sæbeopera 'Neighbours', som har kørt på TV siden 1985 og bl.a. har haft Margot Robbie en større rolle.

I dag er Hemsworth nok bedst kendt for sin rolle som Marvel-helten Thor, men det er ikke den præstation, som han selv fremhæver, når han skal udnævne sine egne personlige favoritroller.

I et nyt interview med Vanity Fair fortæller Hollywood-stjernen nemlig, at der især er to præstationer, som står højt på hans liste.

Den første er filmen Rush fra 2013, hvor Hemsworth spiller Formel 1-racekøreren James Hunt, som i 1970'erne har en rivalisering med køreren Niki Lauda. Om filmen udtaler Hemsworth:

- Ron [Howard - instruktør, red.] fjernede mig fra typecastingen som muskuløs actionfyr og lod mig spille en karakter, der var kompleks og med mørke. Jeg kan huske, at jeg dengang tænkte: "Åh, det her kommer til at forandre alt".

Men det skete ikke. I årene efter har det australske muskelbundt været go-to-actionfyr i Hollywood med roller i bl.a. de førnævnte Thor-film og Netflix-filmene 'Extraction'.

Men nu - 11 år efter 'Rush' - står Hemsworth med en ny rolle, som han håber kan ændre kursen for hans karriere:

- Ventetiden har været lang, udtaler skuespilleren med henvisning til sin nye rolle som Dr. Dementus i Furiosa: A Mad Max Saga.

Skuespilleren mener, at rollen giver ham mulighed for at vise en anden side af sit talent end hans velfungerende action-stjerne egenskaber.

'Furiosa' blev optaget under en eksistentiel krise for Thor-skuespilleren, hvor han var under konstant arbejdspres samtidig med, at han prøvede at balancere familielivet:

- Du kører på de sidste dampe, og så dukker du op til noget med meget lidt tilbage på tanken, og du begynder at skille tingene ad: Hvorfor laver jeg denne film? Hvorfor er manuskriptet ikke bedre? Hvorfor ringede den instruktør ikke til mig, eller hvorfor kom jeg ikke betragtning til den rolle? Hvorfor får jeg ingen opkald fra Scorsese eller Tarantino? Jeg var begyndt at tage det hele alt for seriøst og for personligt.

'Furiosa' fik antændt skuespiller-ilden i Hemsworth på ny.

I samme Vanity Fair-interview åbner skuespilleren også op om sin frustration med rollen som Thor i Marvel-universet.

'Furiosa: A Mad Max Saga' kan ses i biografen fra 22. maj - se traileren herunder.