Du gætter aldrig, hvem der var tæt på at spille Edward Saksehånd

Det var vist blevet en noget anden film
Billede
(© Edward Scissorhands/20th Century Fox)

I dag er det svært at se andre end Johnny Depp for sig i rollen som den generte og småakavede Edward Saksehånd i Tim Burtons klassiker af samme navn fra 1990.

Det var dog ikke Johnny Depp, der stod forrest i køen til den sidenhen ikoniske rolle. Det skriver People.

Bl.a. skulle både Tom Hanks og Michael Jackson have haft fat i Tim Burton om den klippelystne karakter. Ja, selv Tom Cruise var faktisk også i spil til rollen.

Det endte dog som bekendt med, at Johnny Depp kom til casting og nuppede rollen foran de andre store stjerner.

Det blev desuden starten på et lagt samarbejde for skuespiller-instruktør-duoen. 

Depp og Burton to har bl.a. siden da arbejdet sammen på film som den biografiske Ed Wood fra 1994, gyset Sleepy Hollow fra 1999 og stopmotion-filmen Corpse Bride fra 2005.

Listen med den magiske duos film fortsætter med bl.a. også Charlie and the Chocolate Factory fra 2005, musicalen Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street fra 2008 og Alice in Wonderland fra 2010 m.fl.

Tim Burton er senere i år igen biografaktuel. Det sker med Beetlejuice Beetlejuice, der fortsætter historien efter hans gyserkomedie Beetlejuice fra 1988 med Michael Keaton i titelrollen.

Desuden er også Winona Ryder og Catherine O'Hara tilbage i deres respektive roller, mens nye navne på rollelisten bl.a. er Jenna Ortega, Monica Bellucci og Willem Dafoe

'Beetlejuice Beetlejuice' har biografpremiere den 5. september.