Anmeldere fængslet af ny dansk film: Sidse Babett Knudsen i "absolut topform"
Se eller gense filmen, der ændrede dansk film for 20 år siden: Nu kommer fortsættelsen
'Kongekabale' kan ses på Nordisk Film+ (sponsoreret)
I 2004, da Kongekabale fik biografpremiere, var der ingen, som havde regnet med, at den ville få så signifikant betydning for dansk film. 'Kongekabale' blev et nybrud. Et opgør med den realisme, vi havde været vant til herhjemme – og et møde med Hollywood på dansk. Dansk film med en amerikansk tilgang.
I anledning af biografpremieren på Mørkeland – en fortsættelse til 'Kongekabale' – spolér vi tiden 20 år tilbage og ser nærmere på den enorme betydning, som den politiske thriller endte med at have for eftertiden på danske genrefilm og -serier.
”Christiansborg, hvem synes, at det er spændende?”
- Vi fik at vide, at vi måtte ikke sige, at det var en politisk thriller. Fordi hvis publikum hørte ordet politik, så ville de løbe skrigende væk på det tidspunkt. Og det gjorde de ikke. Tværtimod, så var det noget folk rigtig gerne ville.
Ovenstående citat stammer fra hovedrolle Anders W. Berthelsen, der spiller Ulrik Torp i ’Kongekabale’ – en nyuddannet journalist, der er helt grøn på Christiansborg, hvor han uforvarende bliver blandet ind i et politisk magtspil i Midterpartiet. Da den retfærdighedssøgende Torp opdager dette, er han fast besluttet på at afdække konspirationen.
Over 500.000 danskere var i 2004 i biografen for at se ’Kongekabale’, og det var altså til trods for, at politiske thrillers på dansk absolut ikke var hverdagskost.
- I dag ville det være en fuldstændig no-brainer at lave en politisk thriller på dansk, men dengang jeg lavede 'Kongekabale', der sagde alle: ”Der er ingen, som kommer til at se den her film. Det bliver røvsygt. Christiansborg, hvem synes, at det er spændende? Det var så tørt, som det overhovedet kunne være”. Så jeg skulle virkelig kæmpe hårdt for at få den finansieret.
Sådan lød det fra Nikolaj Arcel – instruktøren og manuskriptforfatteren bag ’Kongekabale’ – da vi sidste år talte med ham i vores podcast.
Dansk film forlader sin comfort zone
Her indrømmer Arcel da også, at det er amerikansk film, som var hovedinspirationen for ham:
- Jeg var dybt inspireret af ’Alle præsidentens mænd’ og ’West Wing’. Der var jo ikke rigtig nogen danske film, som man kunne kigge til. Så jeg var meget inspireret af amerikansk film.
Netop dette valg med at tage dansk film ud af sin comfort zone har betydet, at netop den politiske thriller er blevet en efterhånden fast etableret genre i dansk film og tv. Tænk bare på nogle af DR’s største serier i nyere tid, fx ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’, som nok ikke havde eksisteret uden, at ’Kongekabale’ havde banet vejen.
På især tre parametre kommer ’Kongekabale’s markante nybrud til udtryk – og det kan man jo holde øje med, når man ser eller genser filmen på Nordisk Film+.
Emnet
Vi har allerede været inde på dette element. Men før 2004 var der absolut ingen med tilknytning til dansk film eller tv, som regnede med, at publikummet i vores lille land skulle have den mindste interesse i at se en film om politik og journalistik.
Emnet var derfor i sig selv et nybrud. Og 'Kongekabale' kom som et friskt pust.
I dag agerer spindoktorer politiske eksperter på tv og kan nærmest være større navne end politikerne selv, men i 2004 var de stadig en lidt ukendt faktor i dansk politik og et helt nyt begreb i den menige danskers vokabularium. Ordet "Spindoktor" havde muligvis eksisteret i ordbogen siden 1992, men det var først 12 år senere, at det for alvor blev levendegjort for danskeren – her i form af Lars Mikkelsens slimede Peter Schou i 'Kongekabale'.
'Kongekabale' beviste, at politik kunne være spændende. Det kunne være medrivende. Og netop fordi, at det var et uudforskede territorium, så følte mange danskere, at man fik lov til at kigge ind bag tæppet – og se hvordan det faktisk fungerede inde på Borgen. Noget der i dag – 20 år senere – er hverdagskost.
Tempoet
- Den danske tradition er, at man dvæler meget. Køkkendramaet ... eller komedien, for den sags skyld ... hviler meget i det. Så kommer man hjem fra arbejde, så skal man lige se børnene bliver puttet. Og jeg har ikke rigtig nogen tålmodighed til det, fordi jeg er vokset op med store Hollywood-genrefilm, og det er et helt andet tempo, siger Nikolaj Arcel i vores podcast.
I ’Kongekabale’ er alt det overflødige fedt skåret væk. Tempoet er i højsædet. Det er intet under, at klipper, Mikkel E.G. Nielsen, dels vandt en Robert for sit arbejde på ’Kongekabale’, men også dels flere år senere vandt en Oscar for sit klippearbejde i den amerikanske film Sound of Metal.
Det er et skarptskåret manuskriptet med en stærk historie, der aldrig står stille. Motoren er klar: En mand jagter sandheden.
Tempoet kommer også til udtryk i dialogen. Her gjorde Nikolaj Arcel og hans manuskriptmakker Rasmus Heisterberg en dyd ud af ikke at tale ned til publikum. Derfor gik man efter at ramme en ægte tone fra politikere og journalister med en tiltro om, at tilskuerne nok skulle kunne følge med.
Dermed fik vi også en hel anden repliklevering end, vi normalt var vant til i dansk film. Man kan sige, at dialogen blev mere realistisk ved, at man undgik de klassiske kunstpauser, og derimod netop holdt et tempo, der fik det til at lyde, som en samtale med to virkelige personer:
- Det skulle være ultrarealistisk, og det skulle gå rigtig stærkt, forklarer Nikolaj Arcel om dialogen, som voldte flere af de rutinerede skuespillere problemer i den første tid af optagelserne.
Et højnet visuelt look
- Vi ville gerne have et særligt look. Det der blålige look, som den har – og som alle danske serier havde i nogle år efter. Det er vi meget stolte af, forklarer Nikolaj Arcel.
Generelt var filmen præget af en overdådig visuelle stil:
- Vi sørgede virkelig for, at hver gang, vi var på en gang, så var det ikke hvilken som helst gang, så var det en stor, smuk gang med en port for enden og sollys, der strømmede ind igennem vinduerne. På den måde er det også genre, fordi du eleverer lidt det visuelle univers, så det hele bliver en smule højnet i forhold til virkeligheden, selvom den jo egentlig føles realistisk nok.
En efterfølger – 20 år efter
Nu kommer fortsættelsen så. ’Mørkeland’. Baseret på en bog af Niels Krause-Kjær, der ligeledes har forfattet det første bogforlæg.
Anders W. Berthelsen vender tilbage i rollen som Ulrik Torp – som ender i en højspændt politisk konspiration lige op til et Europaparlamentsvalg.
Anders W. Berthelsen fremhæver i vores interview med ham, at netop den lange pause har været en af de store motivationsfaktorer – og noget som potentielt gør ’Mørkeland’ til en endnu bedre efterfølger:
- Det har været spændende at komme tilbage til – og finde ud af om, der er en gnist i Torp. Kan han komme tilbage? Måske er det også federe, at der er gået 20 år. Så det ikke bare var ham på den næste sag med det samme.
