Eddie Murphy har droppet sit ikoniske grin: Her er den triste årsag

Stjernen afslører
'Beverly Hills Cop'
(© 'Beverly Hills Cop' / Paramount Pictures)

Eddie Murphy har et unikt komisk talent - og med det har fulgt et ikonisk grin! Noget som er blevet et kendetegn for stjernen.

Men hvis du har set den streaming-aktuelle 'Frække end politiet tillader 4', hvor skuespilleren gentager sin ikoniske rolle som Axel Foley - 30 år efter den sidste film - har du måske undret dig over, at Eddie Murphys ellers så karakteristiske grin er lagt på hylden?

I et interview med CBR afslører stjernen den triste årsag til, at han er stoppet med at lave sit signaturgrin.

Det skete efter succesen med den første Frækkere end politiet tillader i 1984:

- I 80'erne havde jeg det sådan: "Jeg vil ikke være kendt for et grin".

Eddie Murphy fremhæver, hvordan alle komikere, der skulle lave en karikatur af ham, altid forfaldt til at lave hans grin:

- Alt de gjorde var at lave dét grin... Og jeg tænkte: "Hey, ved du hvad, jeg stopper med at grine". Jeg tvang mig selv til at stoppe med at grine, det var virkelig en unaturlig ting. Du kommer til at grine, og du tænker: "Jeg bliver nødt til at stoppe med at grine sådan". Og nu griner jeg ikke på den måde mere.

Det har dog ikke betydet, at Eddie Murphy ikke stadig bliver forbundet med netop sin tidligere grin:

- Karikaturerne, og ja... vi overgør det. Stadig! Hvis du beder nogen om at lave en karikatur [af mig], så vil de lave grinet. De vil tale som mig, og de vil tale som Æslet [fra 'Shrek']. Hvis du siger, lav Eddie Murphy, vil de sige: "Hey, how you doing" [efterfulgt af et overdrevet grin], og altså, det er ikke mig. 

Eddie Murphy har for nyligt også åbnet op om en 30 år gammel joke rettet mod ham, som komikeren stadig mener, var langt over grænsen i dag.

'Frække end politiet tillader 4' kan ses på Netflix.